Dirigenter og daglig drift

Emil Ritter
Emil RitterDirigent
Emil Ritter har siden 2015 været dirigent for Det Danske Drengekor, hvor han også fungerer som arrangør og komponist.

Emil er uddannet sanger fra DKDM og har sideløbende med sin dirigentkarriere, sunget i en lang række kor og ensembler, bl.a. DR vokalensemblet, Holmens Kantori, og Holmens Herrekvartet.

Charlotte Borchorst Faurschou
Charlotte Borchorst FaurschouDaglig leder
Charlotte sidder på kontoret og står for kommunikation med både forældre og koncertsteder. Hun er uddannet bratschist og gammel korsanger og har tidligere været forstander på OrkesterEfterskolen.
Charlotte har det overordnede ansvar for korets drift og har øje for at hver sanger og familie trives og indgår bedst muligt i alle korets aktiviteter

Ved siden af jobbet i Det Danske Drengekor arbejder Charlotte med projektledelse, coaching og samarbejdsudvikling.

Ulla Christensen
Ulla ChristensenBørnekorleder for Spirekor og Juniorkor

Ulla er uddannet sanger og korleder fra DKDM og har gennem årene haft fornøjelsen af at arbejde med sang i mange forskellige sammenhænge. Som operasanger har hun bl.a. optrådt på Det Kongelige Teater og sunget som solist med en række professionelle barokensembler – f.eks. Concerto Copenhagen.
En af de mest spændende roller var som drengen Tvebak i Brødrene Løvehjerte, hvor hun fik klippet sit hår helt kor så hun kunne ligne en dreng og hvor hun havde nattøj på i hele forestillingen.
Gennem en årrække har Ulla arbejdet som faglig leder i Sangens Hus, hvor hun udviklede kurser og forløb for lærere og pædagoger om at synge med børn – med fokus på fantasi, sund stemmebrug og sangglæde. Ulla har også skrevet bøger og lavet undervisningsmaterialer om børn og sang.

” Jeg elsker at få børnesange til at klinge af guld og at invitere børn ind i et univers fyldt med poesi, drama og store følelser”

Christine Tofft Bach
Christine Tofft BachSanglærer
Your Content Goes Here

Christine er sanglærer for alle sangere i Koncertkoret

2018-2023: Uddannelse som Almen Musiklærer på DKDM
2020-: Sanger i Holmens Kantori og Vokalensemble
2021-: Sanglærer for Vesterbro Kammerkor
2021-: Sanger i Musica Ficta

Christine er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun har specialiseret sig i sang, sang-pædagogik og musikpædagogik. Hun har en særlig forkærlighed for kormusik og unge stemmer og har allerede en del erfaring med at undervise børn og unge i sang. Udover at undervise synger Christine i Musica Ficta og Holmens Kantori og Vokalensemble.

Simon Rønne Rischel
Simon Rønne RischelPianist

Simon er en erfaren sanger og pianist med både rytmisk og klassisk repertoire, fra barber-shop-kvartet til kirkemusiker. En engageret musikpædagog med specialisering i børnekorledel-se og mange års erfaring med undervisning i klaver og sang. Desuden optræder han som vokalsolist og pianist i bandsammenhænge.